Øvelse 1
Praktisk filmøvelse i grupper af to med lommefilm med en længde på 60sek
Øvelse 2
Øvelse med levende billeder, manipuleret stillbillede og 2 lyde.
STOP MOTION - Animationsfilm
OPGAVE 1
Find en begivenhedsrig/skæv/tragisk hændelse i avisen eller på nettet, som kan danne baggrund for en film på 1. minut. Gør artiklen til en bæredygtig ide.
OPGAVE 2
Find et egnet kunstbillede til parafrase. Dette billede danner udgangspunkt for en anden studerendes arbejde med lommefilm. Du sender billedet og en besked videre til en anden studerende på holdet. Beskeden kan indeholde en titel, indledning, en lyd, et stykke musik til filmen.
Find et egnet kunstbillede til parafrase. Dette billede danner udgangspunkt for en anden studerendes arbejde med lommefilm. Du sender billedet og en besked videre til en anden studerende på holdet. Beskeden kan indeholde en titel, indledning, en lyd, et stykke musik til filmen.
OPGAVE 3
Skriv om et sted, du holder særligt meget af - dokumenter' det med en film.
Logbog 1
Logbog 2
Video til undersøgelsesdelen
Vores undersøgelse omhandlede iscenesættelsesproblematikken med Talent-shows in mente.
Problemfelt
På
hvilken måde kan en identitets-/iscenesættelsesproblematik undersøges og
eksperimenteres med inden for faget billedkunstfagets rammer(Fælles mål og CKF)
med udgangspunkt i børn og unges mediekultur og deres brug af digitale medier?
Indledning/begrundelse
Levende og sammensatte billeder bliver mere og mere en del af vores hverdag. Børn har mobiltelefoner så snart de kan finde ud af at bruge dem, og dertil følger hurtigt et kendskab til billeder og videoer. Med disse redskaber er det at iscenesætte sig selv en naturlig del af børns hverdag og noget de fleste har et kendskab til. Med sociale netværkssteder som Facebook og YouTube, gør børnene deres iscenesættelse offentlig. ”Mere end hvert fjerde barn på 9-10 år har en profil på internettet… hvilket indikerer, at de hurtigt omsætter deres skrive- og læsekompetencer til internettets sociale fællesskaber og netværk(Digitalt dansk).
Vi har valgt at tage udgangspunkt i et nærliggende felt, nemlig talentshowet Talent. Her stiller tusindvis af håbefulde mennesker op, for at vise hvad de kan, eller i hvert fald bare for at få sat fokus på sig selv. Da der ikke er nogen aldersgrænse kan alle stille op, og elever fra folkeskolen er en stor del af disse deltagere.
Levende og sammensatte billeder bliver mere og mere en del af vores hverdag. Børn har mobiltelefoner så snart de kan finde ud af at bruge dem, og dertil følger hurtigt et kendskab til billeder og videoer. Med disse redskaber er det at iscenesætte sig selv en naturlig del af børns hverdag og noget de fleste har et kendskab til. Med sociale netværkssteder som Facebook og YouTube, gør børnene deres iscenesættelse offentlig. ”Mere end hvert fjerde barn på 9-10 år har en profil på internettet… hvilket indikerer, at de hurtigt omsætter deres skrive- og læsekompetencer til internettets sociale fællesskaber og netværk(Digitalt dansk).
Vi har valgt at tage udgangspunkt i et nærliggende felt, nemlig talentshowet Talent. Her stiller tusindvis af håbefulde mennesker op, for at vise hvad de kan, eller i hvert fald bare for at få sat fokus på sig selv. Da der ikke er nogen aldersgrænse kan alle stille op, og elever fra folkeskolen er en stor del af disse deltagere.
Metodeafsnit
Vi starter med at kigge på selve emnet
Identitet, for derefter at se på den æstetiske dannelse og elevernes
forudsætninger. Efter en sammenslutning af de tre dele og en indsnævring på temaet
Talent, ser vi på Fælles Mål og derefter viser vi selve undervisningsplanen som
er lavet med alt det førnævnte in mente. Vi slutter af med
Identitet
Identitet stammer fra latin og betyder enshed eller lighed. Ordet beskrives i opslagsbøger, som træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. Hvis man ser på ordet i denne sammenhæng, svarer begrebet på mange måde til personlighed og karakter. Psykologisk set mangler denne beskrivelse et væsentligt aspekt, og dette er at identitet er et indefra-bregreb. Man skal have kendskab til personens oplevelsesverden, altså hans/hendes selvopfattelse, før vi kan gå ind og snakke om den persons identitet, og derved også identitetskriser / identitetsproblemer.
Identitet stammer fra latin og betyder enshed eller lighed. Ordet beskrives i opslagsbøger, som træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. Hvis man ser på ordet i denne sammenhæng, svarer begrebet på mange måde til personlighed og karakter. Psykologisk set mangler denne beskrivelse et væsentligt aspekt, og dette er at identitet er et indefra-bregreb. Man skal have kendskab til personens oplevelsesverden, altså hans/hendes selvopfattelse, før vi kan gå ind og snakke om den persons identitet, og derved også identitetskriser / identitetsproblemer.
Den
dansk-amerikanske psykolog Erik H. Erikson har udviklet en teori om
identitetsudvikling. Heri beskriver han grundigt en række faser som man går
igennem i sin udvikling af sin identitet. I hver fase ligger der en udfordring,
som skal løses for at få en positiv udvikling i skabelsen af sin identitet.
Spædbarn Grundlæggende tillid
over for mistillid
2-3 års alderen Autonomi over for skam
4-5 års alderen Initiativ over for skyld
6- 12 års alderen Dygtighed over for
underlegenhed
Efterfølgende Identitet over for forvirring
Æstetisk dannelse
Den æstetiske dannelse er ikke som andre
dannelser, da den ikke har et entydigt program som andre dannelser har.
Æstetisk dannelse kan ikke indfanges i et enkelt begrebsapparat, men er derimod
en bred vifte af verdensanskuelser og aktiviteter.
Man bliver æstetisk dannet, når man gennem
en læreproces, får kundskab om verden gennem kombinationer af sansning,
følelse, forestilling og fantasi. Det er den æstetiske udveksling mellem
individets indre og kulturens betydningssystemer der giver dannelsen. Æstetisk
dannelse opstår også når man laver en formskabende aktivitet.
Det er vigtigt at stifte bekendtskab med
det æstetiske sprog, da det kan udtrykke mange ting, som man ikke nødvendigvis
kan udtrykke med almindelig sprog. Det kan være tanker eller følelser, som er
for komplekse, tabuiseret, følelsesmæssigt vanskeligt eller endnu er ubekendte.
Elevernes forudsætninger
og erfaringer
Ifølge Jean Piaget er vores 5. klasses
elever i den konkret-operationelle fase, hvor de tænker mere og mere logisk,
dog med forbehold. I denne fase har man stadig behov for at få konkrete
retningslinjer i form af illustrationer, eksempler og praktiske øvelser(Larsen
2009: 190).
Erik H. Erikson ligger vægt på miljøets betydning for individets udvikling og deler ligesom Piaget, livet op i faser. Han siger at den fase vores elever er i, er en fase hvor flid og skaberevne står kontra mindreværd(Larsen 2009: 74).
Birgitte Holm Sørensen skriver i Digitalt dansk om de kompetencer børn erhverver sig i deres fritid, hvilket er en hel del i 10-12 års alderen. Deres forhåndsviden om medier og mediebrug er forholdsvis stor, da 98 % af de 11-13-årige har en mobiltelefon og mere end hvert fjerde barn har en profil på internettet allerede fra 9-10-års alderen.
Erik H. Erikson ligger vægt på miljøets betydning for individets udvikling og deler ligesom Piaget, livet op i faser. Han siger at den fase vores elever er i, er en fase hvor flid og skaberevne står kontra mindreværd(Larsen 2009: 74).
Birgitte Holm Sørensen skriver i Digitalt dansk om de kompetencer børn erhverver sig i deres fritid, hvilket er en hel del i 10-12 års alderen. Deres forhåndsviden om medier og mediebrug er forholdsvis stor, da 98 % af de 11-13-årige har en mobiltelefon og mere end hvert fjerde barn har en profil på internettet allerede fra 9-10-års alderen.
Vi har altså med børn at gøre, der er i en
alder hvor de har brug for struktur og praktiske øvelser, som prøver grænser
af, men stadig har lysten til at arbejde, og som ved en hel del om den digitale
verden og har prøvet at iscenesætte sig selv på nettet.
Fælles
Mål
Undervisningsforløbet
sat op i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel
Lektioner
Kategori
|
2 (dag 1)
|
2 (dag 2)
|
2 (dag 3)
|
2 (dag 4)
|
2 (dag 5)
|
Læringsforudsætninger
|
22 elever, hvoraf de 14 er
drenge og de resterende 8 er piger. De finder selv sammen 2 og 2.
|
Interne stridigheder kan
opstå, men i mindre grad da de kun er i tomandsgrupper. Begge er aktive, da
det ikke kan undgås.
|
Her er det for læreren, en
udfordring at sørge for at alle får filmet færdig og kommer i gang med
redigeringen
|
Eleverne skal opmuntres til
at gøre deres film færdig, hvad end man syntes om deres råmateriale. Læreren
skal have et overblik over alle grupper og sætte ind hvor det er nødvendigt.
|
Eleverne skal have deres
film færdig.
|
Rammefaktorer
|
Kameraer/mobiler testes og
sættes til computer for at se om det hele passer. Alle computere er med Live
Movie Maker
|
Eleverne filmer indendørs,
da Talent er et tv-show. Rødt pap til krydser og dug er til rådighed for alle
grupper.
|
Computere og kameraer/mobiler
er testet til at fungere sammen. Alle par har en computer at sætte sig ved.
|
Grupperne skal have de
samme computere som dagen inden, i tilfælde af at de kun har gemt på
computeren.
|
Alle grupper har deres film
på et USBstik, Der er fremvisning på smartboard i klassen.
|
Mål
|
At eleverne har et kendskab
til de rammer de har at arbejde med, og ved hvordan de skal bruges.
|
At eleverne bruger deres
storyboard, tænker på kameravinkler (frø og fugl til henholdsvis dommer og
deltager)
|
”Arbejde med multimediale
udtryksformer, herunder kombination af lyd, tekst og billeder”(Fælles Mål,
trinmål for 5. klasse)
|
”Arbejde med multimediale
udtryksformer, herunder kombination af lyd, tekst og billeder”(Fælles Mål,
trinmål for 5. klasse)
|
”Anvende visuelle virkemidler
i forbindelse med præsentationer af egne og andres billleder”(Fælles Mål,
Trinmål for 5. klasse)
|
Indhold
|
Regler for lommefilm og
forløbet(begge skal have al materiale i tilfælde af sygdom), et eksempel
vises og der snakkes om kameravinkler, tjek af udstyr, storyboard
Forud for undervisningen kan eleverne evt blive
spurgt om hvad talent er, om de har et talent og om alle der tror de har et
talent rent faktisk har et talent.
|
Filme
|
Filme og redigere
|
Redigere
Alt skal klippes færdig og
begge parter af gruppen skal have den færdige film.
|
Fremvisning
Hver gruppe viser deres
film, som de knyttter et par ord til.
Alle de resterende bliver spurgt om hvad de syntes om filmen, hvad der var godt og hvad der kunne gøres bedre. |
Læreprocessen
|
Der bliver knyttet en
sammenhæng mellem teori og praksis ved at teste om udstyret virker.
|
Igen at knytte sammenhæng
mellem teori(deres storyboard) og praksis(deres film.
|
Arbejdsformen er fortsat makkerarbejde,
hvilket er brugt for at styrke elevernes kundskaber inde for arbejdet med
lommefilm, frem for gruppearbejde der ofte sætter nogen udenfor redigeringsarbejdet.
|
Som forrige.
|
Alle er nu samlet og giver
fælles respons som den gruppe der er på tager til sig.
|
Vurdering
|
Vurderingsspørgsmål: Virker
alt som det skal og har eleverne fået udarbejdet et holdbart storyboard?
|
Vurderingsspørgsmål:
Bruger eleverne deres storyboards,
bliver alle i gruppen aktiveret?
|
Alle skal nu være færdige
med at filme.
|
Alle skal nu være færdige
med at redigere og have filmen gemt på et USBstik.
|
Fælles evaluering – de andres
holdning til arbejdet, elevernes holdning til egen indsats og processen.
|
