a) Iagttagelsestegning. Skitser med blyant, kul eller farvekridt (10 stk)
Tegning af stablede kasser (1) |
Tegning af trappe(2) --> Gennemarbejdet
Skitse af køkken(3)
Skitse fra Trapholt(4)
a.2) To stk grundige og gennemarbejdede tegninger med lys/skygge
En færdig tegning af arkitektur
Tegning af trappe(1)
b) Fotografering med kamera/mobiltelefon + tegning efter foto--------------------------------
Billeder af arkitektur
Stemningsbilleder :) |
Stemningsbilleder :) |
Mere stemning!
|
Tegning efter foto |
c) Gnidetryk af overfladestruktur/indsamling af genstande (10 stk)
Gnidetryk - 10stk, 15x21cm
c.2) Tre stk. grundige tegnestudier af genstande fra området
1) Let krøllet papir |
2) banan |
d) relevante eksempler fra kunstfeltet
![]() |
Trapholt |
![]() |
Trapholt |

"Jeg har bygget mit værksted op siden 1994, og vi har hele tiden engageret os i rumlige problematikker. Det er ikke et decideret arkitektonisk værksted, men ud af ca. 40 ansatte er der omkring 10 arkitekter”, sagde Olafur Eliasson, da han 14. april var inviteret til at holde foredrag på Dansk Arkitektur Center (DAC) ved åbningen af ”På toppen af ARoS”.
Udstillingen viser Eliassons vinderprojekt Your rainbow panorama og de fire andre projekter, der deltog i konkurrencen om at skabe et tagbyrum til kunstmuseet ARoS.
”Det sjove er at være ovre i den anden verden. Men det handler for mig om at komme et skridt videre end den generaliserende term arkitektur. Jeg mener, kunstens område er blevet større, så det nu overlapper med arkitekturens. Måske er det overlap ikke en kombination af kunst og arkitektur, men noget helt tredje. Det er der, jeg prøver at orientere mig. Måske er vi ved at skabe grobund for en rumlig diskurs, som kan skabe nye betingelser for kunsten og arkitekturen”.
Fornemmelsen for tidI løbet af sine over 40 museumsudstillinger over de sidste 10 år har Olafur Eliasson fået et dybere og mere kritisk forhold til, hvad et kunstmuseum kan tilbyde et samfund. Han talte i sit foredrag om vigtigheden af at ophæve en tankegang om det tidsløse.

Olafur Eliasson mener, at fornemmelsen for tid også er en mangelvare i meget dansk arkitektur. ”I opfattelsen af rum hos danske arkitekter er tidsdimensionen fjernet. Opfattelsen synes at være, at hvis man ikke kan forstå en bygning ud fra et fladt billede, så er den nok ikke værd at beskæftige sig med. Og derved glemmer man, at en bygning også kan opleves i kraft af den tid, det tager at bevæge sig rundt om den.
Socialt ansvar
I sit foredrag pegede Olafur Eliasson også på, at arkitekturen har et socialt ansvar.
”Vi er nødt til at se på det sociale ansvar i forhold til design og arkitektur. Arkitektur er de seneste år begyndt at blive mere selvransagende. Arkitekter er stadig meget påvirket af den tætte relation til bygherrer og økonomiske overvejelser, men jeg oplever, at kritik bliver en stadig større del af arkitekturen. Ideen om at man kan have en vision og en mission med et arkitektonisk objekt vinder mere og mere frem”.
Olafur Eliasson får i øjeblikket lige så mange forespørgsler fra arkitektoniske fora som fra kunstneriske. I januar blev han fx inviteret til at lave Serpentine Gallery Pavilion i Hyde Park i London – et tilbagevendende projekt, hvor han i år skal arbejde sammen med den norske arkitekt Kjetil Thorsen fra arkitektfirmaet Snøhetta.
e) dokumenter forløbet!
VELKOMMEN TIL MIN BLOG ;)